DTU udvikler studiemiljøet

Studiemiljøet er en af de vigtigste faktorer for et godt og velfungerende studieliv. Derfor arbejder DTU i tæt samarbejde med de studerende om at forbedre studiemiljøet og videreudvikle universitetet som et attraktivt studiested.
Hvad er studiemiljø på DTU?

Studiemiljø på DTU handler om, at studerende føler sig godt tilpas og trives, mens de er på universitetet, det handler om den mangfoldighed af sociale og faglige aktiviteter, som finder sted på DTU, og om de fysiske rammer - ude som inde - som universitetet stiller til rådighed for de studerende. 

På DTU sætter vi pris på, at de studerende deltager i aktiviteter ud over den planlagte undervisning, og derfor støtter vi op om et synligt, alsidigt og kulturelt favnende campusliv som en del af studiemiljøet.

Læs mere om studielivet og studiestarten på DTU

Noget-for-Noget-Fonden

Få direkte indflydelse på dit nærstudiemiljø gennem ”Noget-for-noget-Fonden”. Her kan du og dine medstuderende søge om penge til at forbedre jeres studiemiljø, og I bestemmer selv, hvad pengene skal gå til.

Læs mere om Noget-for-Noget-Fonden

DTU bygger nye læringsmiljøer

Med opførsel af nye undervisningsbygninger og renovering af auditorier med moderne IT-/AV-udstyr sørger DTU for, at undervisningsfaciliteter og studiemiljø er i verdensklasse.

Læs mere om byggeri og renovering af læringsmiljøer

DTU Studiemiljøhandlingsplanen

DTU Studiemiljøudvalget har udarbejdet en handlingsplan for studiemiljøet på DTU. Den er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra DTU Studiemiljøundersøgelsen samt inputs fra studerende og medarbejdere og skal understøtte og videreudvikle studiemiljø og trivsel for studerende på DTU.

Læs mere om DTU Studiemiljøhandlingsplanen 2016-2018 

DTU Studiemiljøundersøgelsen

DTU foretog i april 2015 en studiemiljøundersøgelse under overskriften ”DTU ER DIT!” blandt alle studerende på civil- og diplomingeniøruddannelserne på DTU. Formålet var at tage temperaturen på studiemiljøet bredt samt at give de studerende en direkte mulighed for at få indflydelse på deres studiemiljø. En lignende undersøgelse blev afviklet i 2012. 

Læs mere om DTU Studiemiljøundersøgelsen

DTU Studiemiljøudvalget

DTU Studiemiljøudvalget arbejder med at udvikle studiemiljø og studentertrivslen på DTU.

Læs mere om DTU Studiemiljøudvalget