Udenlandsk statsborger

Alle ansøgere, der ikke er danske statsborgere, og som ikke har statsborgerskab i et EU-/EØS-land, skal betale for at læse på DTU. Det gælder også studerende, der har tidsubegrænset opholdstilladelse i andre nordiske lande. DTU har fastsat prisen til 15.000 euro pr år. eller 7.500 euro pr. semester. Prisen gælder både bachelor-, diplomingeniør-, og kandidatuddannelser. Hvis du ansøger om optagelse på en diplomingeniøruddannelse, skal du være opmærksom på, at praktikperioden oveni den øvrige betaling udgør 1450 euro. 

Man er undtaget betalingsreglen, hvis man opfylder et af følgende krav:

  • Studerende, der læser i Danmark som en del af et udvekslingsprogram, hvor den danske studerende læser på deres universitet i udlandet.

  • Studerende med en tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

  • Studerende med dobbeltstatsborgerskab i både et EU-/EØS-land og et ikke-EU-/EØS-land.

  • Studerende med en opholdstilladelse tildelt på baggrund af familiesammenførelse.

  • Studerende med et EU-opholdskort (i Danmark udstedt af Stadsforvaltningen).

  • Studerende, der er blevet tildelt statslige legater (jf. Universitetslovens § 19 stk. 6.)

  • Studerende, der har været optaget på en BSc, BEng, eller MSc uddannelse på DTU før 1. august 2006, og som stadigvæk er aktive studerende.

  • Børn af arbejdere fra ikke-EU-/EØS-lande.

EU-/EØS-lande

Nedenstående lande er EU-/EØS-lande:

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Cypern
  • Danmark
  • Estland
  • Finland
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Irland
  • Island
  • Italien
  • Kroatien
  • Letland
  • Lichtenstein
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Malta
  • Norge
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Spanien
  • Storbritannien
  • Sverige
  • Tjekkiet
  • Tyskland
  • Ungarn
  • Østrig

Alle andre lande defineres ikke som EU-/EØS-lande.

Særligt for flygtninge

Man skal have en opholdstilladelse for at studere i Danmark, hvis man er tredjelandsstatsborger, dvs. hvis man er statsborger i et land uden for Norden/EU/EØS. Flygtninge, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som således har fået opholdstilladelse som flygtning, har derfor mulighed for at søge om optagelse på en uddannelse i Danmark.

Flygtninge, som opfylder en af nedenstående betingelser, skal ikke betale for at læse på DTU: 
  • Flygtninge, som har en permanent opholdstilladelse på ansøgningstidspunktet.
  • Flygtninge, som har en midlertidigt opholdstilladelse på ansøgningstidspunktet med henblik på eller med mulighed for permanent opholdstilladelse.

 

Alle andre studerende skal betale for at læse på DTU.

 

Sådan betaler du

Undervisningsafgiften betales forud et semester af gangen. Betalingsdatoerne er som følger:

 

1. september

For den første betaling

1. januar

For forårssemesteret

1. august

For efterårssemestret

Sådan betales undervisningsafgiften

Hos din lokale bank laver du en overførsel til: 

Kontonavn:
Danmark Tekniske Universitet

Adresse:
Anker Engelunds Vej 1, Building 101A
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

Bankoplysninger

Danske Bank
Finanscenter København
Holmens Kanal 2
1090 København K
Danmark


Reg. nr.:
4180
Konto nr.: 42 63 97 20 07  

IBAN nr.: DK57 3000 4263 9720 07 (hvis nødvendigt)
SWIFT-kode:  DABADKKK (hvis nødvendigt)


Betalingsreference

Du skal oplyse følgende reference ved betaling:

  1. Dit navn og CPR-nummer

  2. 91513-89567

Hvis du ikke giver ovenstående oplysninger, kan vi risikere ikke at kunne finde din betaling, og du kan blive bedt om at betale igen. Husk at du er ansvarlig for betaling af eventuelle udgifter i forbindelse med overførslen.

Når du har foretaget overførslen, skal du skrive til optagelse@adm.dtu.dk og give os besked herom samt vedhæfte en kvittering på betalingen.


Tilbagebetaling

Studerende på 1. semester, som endnu ikke er indskrevet på DTU
Studerende, som har betalt studiegebyr, men som af forskellige årsager alligevel ikke er indskrevet på DTU (f.eks. fordi de ikke har fået opholdstilladelse), kan få hele beløbet tilbagebetalt efter 1. oktober/1. marts.

Studerende, som har påbegyndt 1. semester
Studerende, som falder fra inden 1. november/1. april på 1. semester på DTU har ret til at få 50 % af studiegebyret tilbagebetalt, ekskl. bankgebyrer, uanset årsagen til frafaldet. Det er kun studerende, der har indgivet en skriftlig anmodning om udmeldelse til Kontoret for Internationalt Samarbejde senest den 1. november/1. april på 1. semester på DTU, som kan få 50 % af studiegebyret tilbagebetalt, ekskl. bankgebyrer.

Andre tilfælde
I tilfælde af alvorlig sygdom eller dødsfald (den studerende selv, vedkommendes partner eller nærmeste pårørende) er det muligt at søge om tilbagebetaling af studiegebyret for det semester, som allerede er påbegyndt. Ansøgningen (herunder vedhæftet dokumentation) om tilbagebetaling af studiegebyret skal indgives skriftligt til Kontoret for Internationalt Samarbejde senest tre uger efter indgivelse af anmodningen om udmeldelse fra uddannelsen til Kontoret for Internationalt Samarbejde. Dekanen for uddannelsen træffer beslutning i sagen.

Studerende, som har betalt for et helt studieår, og som bliver udmeldt fra uddannelsen senest 14 dage, inden 2. semester af studieåret starter, har ret til at få studiegebyret, ekskl. bankgebyrer, tilbagebetalt for 2. semester.

Studiegebyret bliver normalt ikke tilbagebetalt til studerende efter 1. november/1. april på 1. semester på DTU. Skriftlige anmodninger om tilbagebetaling vil dog blive taget i betragtning i særlige tilfælde (dvs. i tilfælde, hvor ansøgeren kan dokumentere, at DTU ikke har opfyldt sine forpligtelser). Ansøgningen skal indgives skriftligt til Kontoret for Internationalt Samarbejde. Dekanen for uddannelsen træffer beslutning i sagen.

Ansøgninger om tilbagebetaling af studiegebyr, der indgives mere end et år efter betaling, vil ikke blive behandlet.